Stormfloder

Læs mere om stormfloden 13. november 1872

1625

I 1625 og 1677 rammes Askø af en naturkatastrofe – stormflod – der senere også er overgået øerne i 1872, 1945 og 2006.

Niels Stenfeldt skriver:

“Askø ramtes i 1625 af en af den Art Naturkatastrofer, der senere ofte er overgaaet Øerne her sydpaa. Havet steg i Storm, overskyllede og halvt ødelagde de dyrkede Strækninger. Da man i 1627 skulde betale en Extraskat, fordi Kongen, Christian den Fjerde, havde været saa letsindig at blande sig i Trediveaarskrigen og udruste en langt større Hær, end Landet kunde bære, da mødte de Askø Mænd frem paa deres Ting – det er ikke første Gang, vi ser dette Ting nævnet – og vidnede, at Vandet havde gjort dem saa megen Fortræd, at de ikke oven i Købet kunne betale Extraskat. Fogeden paa Naboøen havde faaet det Hverv, at paase, at Vidneførslen gik lovligt for sig.”

Han fortsætter:
“Vi efterskrevne Jørgen Jeppesen, Foged til Askø BIrketing, Rasmus Rasmussen, Degn og Tingskriver, og Jep Lauritzen, Hovedmand (Oldermand) sammesteds, kendes og gør vitterligt, at Aar efter Christi Fødsel (“Fødtzell”) 1627, Fredagen, som var den 14. Decembris, var skikket for os og for Dannemænd flere, som samme Dag Ting søgt havde, ærlig og velforstandig Mand, Peder Smed, Foged paa Fejø, han efter Øvrighedens Befaling bad om og fik et fuldkomment Tingsvidne paa efterskrevne Ord og Artikler af 8 trofaste Dannemænd, som var: Jep Lauritzen, Hovedmand, Per Nielsen, Niels Persen, Hans Hansen, Per Clausen, Rasmus Persen, Niels Clausen og Hans Nielsen, hvilke de alle endrægteligen med een Røst vidnede paa deres gode Tro og Love, at de sandeligen saa og hørte samme Dag og Ting, der fornævnte Peder Smed begærende et Tingsvidne paa den store Stade og Afbræk og paa den Forskaanelse, som dennem tilforne for Kongelige Majestæts Skat efter Kongelig Majestæts udgivne Brev var forskaanet med formedelst den store Skade, som de fattige Askø Mænd haver bekommet paa deres Ager og Eng, saa at de derudover er saa forarmede, at de ikke kan taale eller udstaa at give Kongeskat, hvortil Askø Sognemænd svarede og sagde at have bekommet og faaet saa stor og ulidelig Skade og Afbræk baade paa Ager og Eng, saa at Fjerdeparten af Landet er slet henskyllet og fordærvet og mere og ikke mindre, og at deres Agre og Enge med Sten og Grus er overskyllet og fordærvet, saa de kan hverken bære Græs eller Grøde til Mennesker og ej til Kvæget (“queggitt”), og derfore for nævnte Skade for de to Terminer Kongeskat af velbyrdige Christoffer Urne paa den høje Øvrigheds Vegne forskaanet, saa at de ikke kan udstaa og taale at give Kongeskat formedelst saadanne Aarsage og store Skade, som de fattige Askø Sognemænd haver bekommet, som foreskrevet staar.”

I 1677 er den gal igen og Niels Stenfeldt skriver fra tingbogen:

Henimod Slutningen af Aaret 1677 rasede heftige Storme, først fra Nord og saa fra Syd, der fik Havet til at skylle ind over Øen, saa Markerne blev ødelagte – ligesom i 1625. – Otte mænd fra Fejø – fire af hver By – blev hentede herover for at syne Ødelæggelsen – det maatte da kunne skaffe en Skattelettelse – og “de besigtigede, hvad der dennem paa Askø af Skade er veder -faret i den sidste, høje Vandflod paa deres Agerjord og Engbund. Floden er ganget 5 Steder over deres Land og haver fordærvet en Fjerdepart af deres Agerjord, bedækket en Del med Sand og Grus, en Del ganske bortskyllet saavel af deres Rugsæd som deren anden Jord, som skulde sædes (tilsaas) med andet Korn. Den halve Engbund er overskyllet med Floden, en Del med Grus og Sand, en Del med Tang. Jorden synes og ganske udygtig, at den nogen Grøde mere skulde kunne give. Det vil vi Stadfæste med Helgens Ed”