Ved den lutherske reformation af den danske kirke i 1536 blev der lagt vægt på, at det enkelte menneske selv skulle kunne tilegne sig kristendommen. Som skoleholder blev det pålagt degnen ved alle sognekirker landet over at påtage sig oplæring af børn og unge ved siden af de øvrige praktiske opgaver ved gudstjenesten. Skoleloven fra 1739 indførte regulær skolepligt for den brede befolknings børn og undervisningspligt for børn fra mere privilegerede familier, hvilket blev cementeret med skoleloven fra 1814.
Alle kendte degne på Askø har været sædedegne, hvilket vil sige at de har haft en embedsbolig i nærheden af kirken. Den først registrerede degn var Hans, som i 1573 indgik i en aftale mellem præst og sognefolk, hvor sognefolkene var forpligtet til at vedligeholde halvparten af præstegården og degneboligen med tømmer.
På kortet fra 1802 er der markeret et jordstykke til degn og skolelærerembedet, ved siden af det sted hvor Askø Skole (det nuværende beboerhus) er placeret.
Den 8. juni 1750 fik Jørgen Andreasen Colding kollats som degn.
Den 8. april 1761 klagede præsten til amtmanden over, at ungdommen holdt nattesamlinger i skolehuset, hvad præsten mente var dem til anselig skade i deres sædelighedssag. Amtmanden svarede 4. maj 1761, at beboerne havde udtalt, at de intet havde imod ungdommens nattesamlinger.
Den 30. august 1778 opstod der ild i den daværende degnebolig og denne med skolestue nedbrændte. Degnens hustru indebrændte fordi hun ville redde nogle ting på loftet. Præsten og bønderne beskyldte straks degnen Andrea Jørgen Andreasen Colding for selv at have påsat branden, og fik ham arresteret. Han blev dog efter 1 2/3 års ophold i arresten frikendt og bønderne fik 8. november 1780 sendt en regning fra amtmanden på godt 66 rigsdaler for Coldings arrestophold. (læs mere om branden på siden om brande på Askø)
Der må således være bygget ny eller anvist anden degnebolig/skole efter 1778. Fra 1780 til 1787 var embedet ubesat på grund af for lille løn.
I 1787 blev Jørgen Hansen Løyet degn og skoleholder til sin død i juni 1806.
For at beskrive hvorledes skoleholder- og degneembedet blev aflønnet, er her et link til et uddrag fra 1806 hvor Andreas Diderich Thustrup overtog skoleholderembedet på Askø efter Jørgen Hansen Løyet, en lokal bonde der i 1787 påtog sig embedet da det da havde stået ledigt siden 1780. Jørgen Hansen Løyet gjorde i øvrigt sit til at sikre sin arbejdsplads idet han blev far til 19 børn med 3 forskellige koner. Andreas Diderich Thustrup (pkv.dk).
Andreas Thustrup døde den 19. oktober 1843 (link til Kirkebog), og hans efterladte børn indrykkede en dødsannonce (link til dødsannonce) den 30. oktober:
“Vor gode og kærlige fader, Andreas Thustrup, i 38 år sognedegn på Askø, bortkaldtes af døden den 19. oktober 1843 i sin alders 69de år. Vor forudgangne moder og 4 af vore søskende modtage ham hisset. 15 børn have disse gode forældre opdraget, og vi staae nu sørgende og forladte ved de kæres grave. Askø Degnebolig den 27. oktober 1843. De sørgende børn”
Den gamle stråtækte skole: Den hvide bygning for enden af Askø Skolevej, hvor der nu er græsfelt, var degnebolig med skolestue bygget omkring 1858, for det år under Carl Nicolai Bau nævnes, at ”boligen er ny, indskrænket og kun 80 alen”. Samme nævnes at der 60 børn i skolen.
I 1907 søgte Askø Sogneråd om et lån hos Lollands Spare- og Laanebank på 2.500 kr. til dækning af udgifter til opførelse af en ny skolestue. Lånet blev forrentet med 4,5% og skulle tilbagebetales på 28 år. Skolen blev udvidet i 1907, hvor et rødstens-anneks blev rejst som skole og det gamle hus blev degne- lærerbolig.
I 1952 blev den nuværende skolebygning opført, først som lærerbolig og ændret til skole fra 1957 til 1988 hvor præste- og lærergerningen blev slået sammen i ét embede.
Da skolen i 1988 blev nedlagt på grund af for få elever og den sidste præst-lærer rejste, fik Askø fælles præst med Bandholm. Maribo kommune (nu Lolland kommune) har stillet bygningen til rådighed for Askø-boerne som medborgerhus (hvor der kan lejes værelser).