Askø/Lilleø’s historie

FORORD:

“De tre Øer, Fejø, Fæmø og Askø med Biøer hører sammen i een Gruppe og burde maaske behandles samlet; men dog har hver sine Særegenheder, sine egne Traditioner, saa de maa hver have sin Historie skrevet. »Historie« er maaske et stort Ord; der er saa lidt Kildestof bevaret; der har maaske kun været saa faa Kilder til, at det, der her kan fortælles, kun bliver Brudstykker, ikke altid interessante, ikke spændende, men dog svage Ekkoer af de Menneskestemmer, der har lydt her, men forlængst er forstummede.”

Stenalderen

Ved etableringen af nyt elkabel og det første fibernet på en dansk små-ø i 2014, fandt arkæologerne fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde spor af bosættelse under vandet ved sejlrenden mellem Blans på Lolland og Askø havn

Ved Askø fandt man på 2 meters vanddybde en stenalderboplads og mere en 20.000 stykker flint samt en masse spændende genstande af træ. Blandt andet fandt man resterne af en stammebåd, hvori der forekom en revne. Jørgen Dencker, leder af Vikingeskibsmuseets marinarkæologisk afdeling udtaler:

“Det mest spændende ved den her stammebåd er, at der nede i den ene ende forekommer en reparation. Allerede i stenalderen prøvede man at reparere en revne i stammebåde, man har lagt bark henover revnen og måske har man endda fyldt en tætningsmasse i revnen først. Herefter har man på begge sider af barkstykket boret huller og syet det sammen”

Ud fra formen på de mange pilespidser der blev fundet, kan bopladsen dateres til ca. 5.000 – 4.500 f.Kr. som svarer til Ertebøllekultur den sidste del af jægerstenalderen.

Se video fra arbejdet (skal muligvis downloades ved brug af de små prikker nederst til højre i billedet): (LINK)

Askø nævnes første gang i 1231, da Kong Valdemar Sejr lod forfatte en fortegnelse over kronens ejendomme. Mellem 1231 og 1512 omtales Askø ikke, men her er skoven bleven ryddet, og der er opdyrket marker af den halve snes Bomænd, der dengang boede på øen og delte jorden imellem sig. Kongen ejede stadig jorden, men bønderne ejede selv deres bygninger og den grund bygningerne stod på (selveje), til forskel fra Lolland, hvor både jord og gårde var ejet af herremænd. Askø-boerne forhandlede og betalte således skat direkte til kongen (bortset fra året 1523 hvor Johan Oxe, Ravnsborg, fik underlagt Askø i sit len). Året efter kom Nykøbing Len, Stubbekøbing, Aalholm Len, Nysted og Ravnsborg Slot og Len, Nakskov By og Saxkøbing tilbage under Kronen (og derunder hørte Askø), som underhold for Dronning Sofie, Frederik 1.s hustru da hun blev enke, og frem 1568. Senere, fra 1588 til 1631, tjente området som underhold for Frederik 2.s enke, som også hed Sofie (og var mor til Christian 4.). Mellem 1632 og 1647 levede Christian 4.’s ældste Søn af godset til han døde, og hans enke, Magdalene Sibylle, overtog det i 1657 og beholdt det til 1653.

I 1512 ved vi at Askø fik en kapellan, og den første kendte præst var Jørgen Hansen omkring 1552. (Mere om kirken)

I Følge Lensregnskaberne fra Aarene omkring 1600 (de ældste som findes; kun undtagelsesvis er et Regnskab fra ældre Tid undsluppet ødelæggelsen) var saavel paa Thora, som paa Vejrø, Feje, Fæmø, Askø, Hasselø og Bogø alle Besidderne kongelige Fæstere.

I 1625 og 1677 rammes Askø af en naturkatastrofe – stormflod – der senere også er overgået øerne i 1872, 1945 og 2006. (Mere om stormfloder)

I 1710-11 raser en frygtelig Pest i Danmark. For at beskytte sig mod smitte oprettede man regionale “Pesthuse”, hvor mistænkte rejsende Personer i nogen tid var under observation – og Askø fungerede som karantænestation for Lolland-Falster og for skibe, der var under mistanke for pest. Den 28. november 1710 staar der i Tingbogen nævnt “Ole Madsen, beskikket vært og pestskriver i Pesthuset paa Askø”. Den 14. November 1711 møder vi igen Pesthuset: “Hans Rasmussen blev frem-æsket paa Tinget, som for en 14 dages tid siden var hjemkommen og for tvivlsmaal for at være befængt af nogen mistænkelig sugt (tysk Sucht = Syge, Sot) haver han maattet være indlagt udi 8 Dage, og som intet hos ham – Gud ske Lov – bemærkes, haver han her i dag aflagt sin ed, at saa vidt han var nu sidste rejse, — og der intet var nogen svaghed, hvilket han med sin saligheds ed aflagde og ydermere til bevislighed medbragte et skriftligt Sundhedspas” (Fra Pesthuset).

I 1664 blev der udarbejdet en matrikel over Askøs jorder og nedskrevet hvad mændene på øen hed. Den første regulære folketælling er fra 1787 med 135 navngivne sjæle. Fra ældgammel tid og frem til 1804 hørte Askø (og søster-øerne Fejø og Femø, lige som Lolland og Falster), under Fyns Bispestol. Jorden bliver først udskiftet i 1832 hvor gårde flyttes uden for landsbyen.

 I 1845 gennemfører man en udvidet folketælling hvor både alders- og erhvervsfordeling registreres. Det er første tælling hvor der registreres beboere på Lilleø, som frem til begyndelsen af 1800-tallet alene blev brugt til græsning.

Efter store oversvømmelser i 1852 og 1855 blev kirkevigen på 75,5 hektar tørlagt med en dæmning i 1868. I 1914 blev det etableret en dæmning mellem Askø og Lilleø. I 1966 blev halvdelen af den inddæmmede kirkevig solgt fra, og blev en del af det nuværende sommerhusområde med 261 parceller.

I 1900 blev øens første andelsmejeri opført på Konemadevej 9 med Marius Petersen som den første mejeribestyrer. Mejeriet fungerede frem til 1923 hvor der blev opført et nyt andelsmejeri i landsbyen på Østerhovedvej 3. Dette mejeri blev moderniseret i 1943 ved at dampmaskinen blev udboret og der blev anskaffet ny dampkedel, centrifuge og en ny vægt. Den 25. juni 1958 lukkede mejeriet.

Den 1. april 1863 fik Askø sit eget brevsamlingssted. Brevsamlingsstedet blev i 1912 et ”selvstændigt kontor” på ”en fast adresse”. I 1921 fik det lov at kalde sig ”Kongelig Postekspedition”, og fra den tid ved vi, at postekspeditionen fik fast adresse i et rødt murstenshus på Konemadevej 36. I 1958 blev Askø Postekspedition lagt under Maribo Postkontor, stadig med filial på Askø – men efter det allersidste brev blev sendt den 30. september 1968 var det desværre slut med det ”kongelige postvæsen” på Askø. Postekspeditionen lukkede og slukkede – det flotte røde skilt med guldbogstaverne blev pillet ned

I 1955 etablerede man Andelsselskabet Askø Elektricitetsværk, og sognerådet bevilgede en garanti på et lån på 100.000 kr. til etablering af et vekselsstrømsværk på Bondegårdsvej og ledningsnet. Tidligere havde de enkelte ejendomme haft egen elforsyning. I julen 1963 eksploderede en motor i elværket, et svinghjul røg op gennem bygningens tag, og landede i bygningen med telefoncentralen, hvor det ramte så øens telefonforbindelse blev afbrudt (læs avisartikel). Kapaciteten var begrænset, så da sommerhusområdet blev etableret og udbygget, blev det nødvendigt at forsyne øerne med strøm via kabel, og i 1973 lagde SEAS dette kabel. Det blev fornyet i 2014, og i den forbindelse blev elnettet fornyet og der blev samtidig etableret fibernet (Askø blev den første af de 27 danske småøer der fik fibernet)

I forbindelse med udstykningen af Askø Strandvig til sommerhusgrunde i 1967, blev der opført et vand­værk der skulle forsyne de 261 grunde med drikkevand. Der blev samtidig oprettet en grund­ejerforening Askø Strandvig Grundejerforening (ASG) der er ejer af vandværket Askø Strandvig Vand­­værk (ASV). ASV´s forsyningsområde var fra start de 261 grunde i ASG, men forsynings­om­rådet er siden blevet udvidet, og omfatter i dag forsyningspligt til samtlige helårshuse samt sommerhuse på Askø.

Askø var en selvstændig kommune med eget sogneråd frem til 1970 hvorefter den under kommunalreformen indgik i Maribo kommune. Ved strukturreformen i 2007 blev Askø en del af Lolland Kommune. Femø og Fejø blev en del af Ravnsborg Kommune i 1970, og blev derefter en del af Lolland Kommune i 2007.

Indbyggertallet har været svingende gennem tiden med et højdepunkt omkring 1880, og antallet af fastboende har de sidste 10-15 år ligget nogenlunde stabilt på ca. 40-45. Med etableringen af sommerhusområdet fik øerne tilført 261 parceller, hvoraf de fleste nu er bebygget, og de er meget brugt, også uden for den normale sommerhussæson.

Kilder: